Brandalarmer og sprinklere er ikke nok

Passiv brandsikring er en integreret del af en bygnings grundkonstruktion og dermed en indbygget brandbeskyttelse af bygningens bærende og adskillende dele. Passiv brandsikring giver derfor den nødvendige, grundlæggende brandsikring af en bygning og forhindrer, at en brand kan breder sig i bygningens konstruktioner.

Aktiv brandsikring omfatter:

Aktiv brandsikring kræver aktivering af en form for detektering, og der sker ikke noget uden elektricitet- og vandforsyning afhængig af anlæggets art.

For at måtte anvende et aktivt brandsikringstiltag kræves en ibrugtagningstilladelse baseret på en godkendelse af et hertil certificeret firma, samt en speciel løbende vedligeholdelse og kontrol.

Følgende typer af aktive anlæg kræver denne form for kontrol:

  • Detekterings- og alarmsystemer – såkaldte ABA anlæg

Alle brandsikringsanlæg er sådan udformet, at de kun dækker enten en celle eller en sektion. En forudsætning i forbindelse med etablering af et aktivt brandsikringsanlæg er derfor, at en bygning er opdelt i sektioner og celler således som Bygningsreglementet angiver, og med de hertil hørende brandtætninger.

Dermed sikrer en effektiv passiv brandsikring, at aktive brandsikringssystemer, som f.eks. sprinkleranlæg, fungerer efter hensigten.

I en bygning med korrekt udført passiv brandsikring vil en brand være effektivt indkapslet. Desuden er den passive brandsikring forudsætningen for, at de aktive systemer fungerer efter hensigten. Den indbyggede passive brandsikring i forening med aktive anlæg kan dermed både sikre økonomiske værdier i form af bygninger, produktionsapparat og arbejdspladser – og redde liv blandt brugere, ansatte og slukningsfolk.